Operation Dagsværk

Unge med handicap i Uganda (1:2) // Mød Racheal med dværgvækst

September 3, 2019

I 2019 stiller Operation Dagsværk skarpt på unge med handicap i Uganda i samarbejde med Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) og Danske Handicaporganisationer (DH).

I Uganda er der fortsat mange myter og fordomme omkring det at have et handicap, som skaber udfordringer, når man ønsker et ungdomsliv ligesom alle andre. I to podcasts møder vi unge med handicap i Uganda og får et indblik i deres ungdomsliv, de udfordringer de møder og de drømme de har.

I denne podcast møder vi Racheal, som er en ung kvinde med dværgvækst, der oplever daglig diskrimination på grund af sit anderledes udseende. Racheal har fundet en vej frem med hjælp fra sin tro og ungdomshandicapbevægelsen i Uganda.

Du kan støtte arbejdet med at nedbryde fordomme omkring handicap i Uganda ved at arbejde på Dagsværkdagen d. 6. november 2019. 

 //

Podcasten er produceret af Christina Nielsen, med støtte fra Ole Fugl

Musikken er koordineret af Lærke Møller Jørgensen

//

Med støtte fra Danidas Oplysningspulje